Laserlysets særlige egenskaber
Hvordan laserlysets egenskaber adskiller sig væsentligt fra almindeligt lys.
Laserlys er en elektromagnetisk stråling og må ikke forveksles med ultralyd eller andre elektromedicinske terapiformer.
Laserlys er af elektrisk og magnetisk karakter. Laserlys kan ændre den kemiske struktur i celler og væv, hvilket lys ikke kan, og laserlysets særlige egenskaber adskiller sig derved væsentligt fra almindeligt lys.
Den biologiske virkning af laserlys
Laserlysfotoner har egenskaberne til at accelerere celleproliferation og helings-processer. Det er påvist at laserenergien stimulerer de endogene stoffer som f.eks flaviner og cytochromer, som er komponenter i cellens respiration. Den absorberede energi omdannes til fri ilt, som stimulerer respirationen og øger ATP-produktion i mitokondrierne. ATP-produktionen aktiverer derefter dannelse af DNA og RNA, hvilket øger calcium-ion koncentrationen i cytoplasmaet. Denne process er nødvendig for at øge celledelingen, så helingsprocessen kan fortsætte. Baggrunden for effekten af LLLT/PBM kan kort beskrives ved at laserlysets energi afsættes og omdannes direkte i cellerne, som derved begynder at optage ilt.
Laserlysets effekt
Laserbehandlingen medfører en stigning i blodgennemstrømningen, da blodkar udvides, iltningen af vævet øges, fibroblastdannelsen øges, den kollagene bindevævssyntese accelereres, og der ses en øget dannelse af granulationsvæv.
Resultatet er en dæmpning af inflammationen, samt nydannelse af hud og væv. Desuden ses med LLLT/PBM en positiv påvirkning af lymekar, som regenererer, hvilket resulterer i øget lymfedrænage. Stimulation af makrofager modvirker risiko for sekundær infektion, alt sammen vigtige faktorer i helingsprocessen.
Laserlys overordnet
-har følgende virkning, og der ses en øgning af:
- Celleaktiviteten
- Cellemetabolismen
- ATP-produktionen
- Lokal koncentration af lymfocytter, leukocytter og makrofager
- Blodgennemstrømningen
- Kollagendannelsen
- Iltoptagelsen i cellerne
- Na-K-pumpen normaliseres
- Cellemembranpotentialet normaliseres